Valgkamp dag 2 : Er allerede frustreret over begrebet "den almindelige vælger"

Alverdens kommentatorer, "eksperter", analytikere, journalister etc står i disse dage og frem til 15.09.2011 på nakken af hinanden for at udlægge teksten og fortolke folketingsvalget for den stakkels umælende og uvidende danske vælger, den såkaldt almindelige vælger. 

Folketingsvalget dækkes 24-7 nonstop på TV, i aviserne, på avisernes hjemmesider, i radioen, i blogs på nettet - og allerede nu kan man konstatere, at de selvbestaltede kloge hoveder i højere grad end tidligere addresserer deres "analyser" med henblik på den almindelige vælger. Der synes at være et skarpt skel mellem "sådan nogle som os", som der flittigt refereres indforstået til, eller "politiske nørder" - og så resten, dvs "den almindelige vælger".

Jeg ved ikke helt præcis hvem den almindelige vælger er, men "sådan nogle som os", altså kommentatorerne, har en klar opfattelse af hvad de er :

• Den almindelige vælger kan ikke forstå forskellene mellem partierne
• Den almindelige vælger kan ikke forstå økonomi
• Den almindelige vælger kan ikke gennemskue valgflæsk
• Den almindelige vælger kan ikke forstå eller rumme store tal
• Den almindelige vælger forstår ikke hvad politikerne siger
• Den almindelige vælger interesserer sig kun for "nære ting", hvad det så end er
• Den almindelige vælger kan ikke huske sidste valg, og har ingen politisk hukommelse
• Den almindelige vælger står som regel "tilbage" med et bestemt indtryk
• Den almindelige vælger kan ikke tænke "abstrakt"

Osv. Den almindelige vælger som begreb er en omsiggribende trend alle "eksperter" eller "kommentatorer" er helt enige om at dyrke og omtale, en gruppe som de underforstået ikke selv tilhører og som underforstået ikke selv har begreb om egne indtryk og holdninger.  Og den trend er ved at udvikle sig til et decideret demokratisk problem.

For i dag er det ikke nok at "den almindelige vælger" ser eksempelvis en partilederrunde på TV, eller hører et interview med en politiker, eller hører et svar fra en politiker på et spørgsmål stillet af en journalist - der bruges meget. meget mere tid på både før og efter at udlægge teksten og "analysere" hvad der virkelig blev sagt og i virkeligheden blev ment, så den almindelige vælger ikke bliver forvirret og bedre kan kapere det.

Og det medfører selvsagt den bizarre situation, at vælgerne ikke blot skal forholde sig til hvad politikerne siger og mener - de skal sørme også forholde sig til det filter "kommentatoren" eller "eksperten" lægger henover politikernes og partiernes visioner og målsætninger. Kommentatorerne sidder ligefrem og giver karakterer til politikerne, om de var "gode nok", og om denne eller hin politiker nu "kommunikerede" så den "almindelige vælger" kunne forstå det. Og det giver selvsagt carte blanche til alle slags tendentiøse misfortolkninger og fordrejninger.

For kommentatorerne og eksperterne er ikke neutrale. De agerer ofte selv politikere, med en kendt eller let gennemskuelig politisk dagsorden. Kommentatorerne er bare ikke på valg, det er politikerne og deres politik - men det der diskuteres og behandles i TV, i aviser mv fokuserer i stigende grad på kommentatorernes egen vinkling, deres egen dagsorden når de udlægger teksten for "den almindelige vælger" - langt mere end selve substansen, altså det politikerne reelt siger, eller reelt er uenige om.

Så Folketingsvalget 2011 kommer også til at handle om et valg mellem kommentatorer, og for den enkelte vælger et valg der ubevidst vil være farvet af hvilke kommentatorer vedkommende mener udlægger teksten bedst, eller er mest sympatisk. For ingen der åbner TV, radio eller aviser kan undgå at støde ind i kommentatorernes og eksperternes "filter", der kører uophørligt døgnet rundt. Lødig journalistik omkring substans, f.eks noget så simpelt som "hvad er udlandsgæld", "er udlandsgælden stor eller lille", "hvad betyder det at have en stor udlandsgæld" - det er fuldkommen fraværende i den moderne politiske journalistik.  Det er ikke den slags oplysning kommentatorerne giver sig af med.

Den almindelige vælger skal altså i dag ikke blot forholde sig til konventionel partipolitik og de enkelte politikeres udmeldinger og integritet hver især. Vælgeren skal naturligvis også forholde sig til valgtaktik og dygtig udspekuleret strategi og "spin" fra politikernes side, gennem dét filter en hær af pressechefer, politiske rådgivere  (såkaldte spindoktorer) etc levererer. Men vælgeren får i dag oven i købet serveret det hele gennem et dobbeltspin, hvor "kommentatorer" med slet skjulte politiske dagsordener i egenskab af "eksperter" får lejlighed til at lægge et ekstra filter eller røgslør ud over den politiske debat. Og som alibi for at spænde buen ekstra hårdt i "analysen" misbruger mange kommentatorer så gummibegrebet "den almindelige vælger", der giver fuldkommen frit spillerum til at stille falske politiske præmisser og konklusioner op. "Se bare, politiker X klarer sig dårligt, den almindelige vælger forstår jo ikke argument Y"...

Og det er derfor det er ved at udvikle sig til et demokratisk problem. For "kommentatorvældet" er efterhånden blevet altdominerende, og har i praksis afløst den traditionelle politiske debat og journalistik. Enkelte eksperter og kommentatorer er endda i mediebilledet i tifold mere synlige end selv statsministerkandidaterne, målt i taletid eller spalteplads og eksponering på enkelte TV-kanaler eller aviser. Det er, for kommentatorerne selv, blevet mindst lige så interessant, hvis ikke mere, hvad andre eksperter og kommentatorer nu mener, end hvad politikerne siger. Valgkampen er blevet en kommentator-valgkamp.

Fra USA kender vi begrebet "svingdørspolitikere". Folk der den ene dag sidder i bestyrelsen for en virksomhed, og den næste dag går ind i politik for at pleje denne virksomheds - eller branches - interesser, og efter udtjent værnepligt kan vende tilbage til erhvervslivet. Dette begreb opfattes som noget negativt, men det er jo helt legetimt at gå ind i politik for at pleje nogle særinteresser.

I Danmark har vi også svingdørspolitikere. Journalister der bliver politikere, politikere der bliver kommentatorer, kommentatorer der bliver politikere, mediefolk der arbejder for politikere og senere bliver kommentatorer osv osv. I én skøn pærevælling.

Man plejer at sige for sjov, at sportsjournalister kun er blevet sportsjournalister fordi de ikke var gode nok til selv at udøve sport. Det er måske rigtigt, men i det mindste kan sportsjournalisterne ikke sidde og beslutte, om en fodbolkdkamp endte 4-0 eller 2-2, eller hvem der nu ligger nummer et i verden på tennisranglisten. Og det er altid nemt at regne ud hvem der er journalist og hvem der er sportsudøver.

Men i dansk politik og den danske medieverden er der i dag en helt anden udflydende grænse. Politiske kommentatorer, ofte med journalistisk baggrund, er enten selv politikere eller politikere in spe, måske var der ikke et job ledigt i partiets presseafdeling, eller der var ikke en ledig valgkreds. Eller man har været pressechef eller har været spindoktor eller har været opstillet eller har prøvet at danne et parti eller man vil godt være politiker osv.

Og de politiske kommentatorer sidder så, i samtlige medier, som eksperter, og udlægger "resultatet" - f.eks "hvem vandt statsministerkandidat-duellen" - til "ære" for dén "almindelige vælger", et påskud om demokratisk oplysning og "analyse" for at politisere og vinkle.

Problemet er blot, at hverken julemanden, påskeharen eller "den almindelige vælger" eksisterer i virkeligheden.