Libyen-retorikken minder om "Operation Hestesko" og NATO's angreb i 1999
![]() |
| Der er dømt ren propelhat i dansk aktivistisk udenrigspolitik.. |
F.eks kan man reflektere over, hvorfor ingen egentlig tager notits af Tysklands generelle modstand og deres begrundelse. Tyskland synes det er en temmelig usund ide, er imod militær intervention i regionen generelt, hvilket en flyforbudszone jo er. Men det er mere retrospektivt eller i de historiske erfaringer man virkelig kan finde noget at reflektere over :
Forud for det ikke-FN-sanktionerede og dermed folkeretsstridige NATO-bombardement af Serbien marts-juni 1999, den såkaldte "fredsskabende aktion i Kosovo", flød medierne og politikerne over med helt utrolige beretninger og påstande om hvad der foregik i Kosovo. Serberne blev direkte sammenligmet med nazister, og billeder af kosovoalbanere der blev sat på toge under en evakuering gik verden rundt som udtryk for starten på et moderne holocaust. Medierne var fyldt til bristepunktet med misinformation og overdrivelser. Det tør jeg godt skrive, eftersom disse påstande aldrig er bevist og visse begivenheder senere har vist sig ikke at have fundet sted eller slet ikke involvere den joguslaviske hær. I virkeligheden var det UCK (den albanske frihedshær) der bedrev massakrer og etnisk udrensning imod serbere. Serberne var også med til at dræbe civile, men de to parters motiver blev fuldstændig vendt på hovedet.
En påstand om en storstilet plan for at dræbe alle kosovoalbanere eller drive dem til Albanien blev kendt under betegnelsen "Operation Hestesko". Denne "plan" (vistnok fabrikeret i Tyskland) åd samtlige medier råt, inklusive samtlige europæiske politikere, og så var løbet ligesom kørt for serberne. Kan stadig huske en fuldkommen sydende Robin Cook, den nu afdøde karismatiske udenrigsminister for Storbritannien, stå og sammenligne det med "anden verdenskrig om igen" osv. Også statsminister Poul Nyrup Rasmussen købte propagandaen, og gik udenom Folketinget og FN med i NATO-aktionen på Danmarks vegne. Det var dengang Danmarks aktivistiske udenrigspolitik reelt blev etableret, og selvom Anders Fogh Rasmussen dengang var i opposition erklærede han, at "jeg ville have gjort det samme".
Enden på det hele blev en fuldkommen sønderbombning af den serbiske infrastruktur, inkl petrokemiske fabrikker og meget mere. Rigtig mange civile blev dræbt, inkl et stort antal civile tab blandt kosovoalbanerne selv. Man kom også til f.eks at bombe den store kinesiske ambassade i Beograd. Man sagde det var et fejlskud, men mere sandsynligt skyldtes det at man i NATO var ret overbevist om at kineserne leverede sattelit-efterretninger mv til serberne.
I dag er resultatet, at stort set hele den serbiske befolkning er fordrevet fra Kosovo, Kosovo har været et slags FN-protektorat siden 1999, idet ikke alle lande (endnu) anerkender Kosovo som en selvstændig stat, og det er ikke mere end 2 måneder siden, 15.01.2011, at Danmark trak sine sidste soldater hjem, efter næsten 12 år. Danmark anerkender dog Kosovo (naturligvis). For serberne svarer det til, at man i Danmark var blevet bombet væk fra Jelling og omegn, fordi en anden befolkningsgruppe havde indvandret over nogle hundrede år, til sidst pga et større fødselstal var blevet dominerende og så slutteligt havde indledt en "befrielseskrig". Grunden til at det overhovedet kunne ske var primært, at serberne op til - gennem krigene i og om Kroatien og Bosnien - havde fået ualmindelig dårlig reklame. Alt var i offentlighedens bevidsthed serbernes skyld, og de havde sørme også været slemme, men det var utrolig nemt at gøre serberne til skurkene i Kosovo.
Og ift dette snart historiske tilbageblik er der 3 klare paralleller til den nu vedtagne flyveforbuds-zone i og omkring Libyen :
- Man havde på forhånd udråbt en skurk
- Man opfandt eller troede på helt uhyrlige udokumenterede påstande, som argumentation
- Man var parat til at gå uden om FN
Et par 2011-citater fra danske politikere :
Jeppe Kofoed, TV2 News 17.03.2011, ca kl 08.00 - "Vi har en moralsk og folkeretslig forpligtelse til at stoppe det folkemord og overgreb på menneskeheden der foregår i disse timer og døgn"
Villy Søvndal på P1 debat (16.03.2011), hvor han er rørende enig med Lene Espersen, men bare er lidt mere svulstig i sit ordvalg : "Det er jo en massakre på en befolkning der finder sted" og senere "vi taler om en diktator der systematisk er i gang med at massakrere sit folk". SF er i den grad blevet "regeringsparate". Nu er de også parat til at gå i krig af populistiske årsager, uden skyggen af beviser og uden andre argumenter end den selvgode sag. Søvndal vil gerne distancere sig fra billedet som softliner.
Helt godnat er Frank Aaen fra Enhedslisten. Jeg troede virkelig Ø holdt fanen højt, og var imod at sende F-16 fly fordi man sådan rent pacifistisk og uden klart FN-mandat og uden klar og entydig begrundelse burde holde sig langt væk fra at stikke hænderne ned i hvepsereder. Men nej - Enhedslisten lægger trumf på, og mener vi i stedet skal udstyre oprørerne med våben, her særligt Stinger-missiler, som Frank Aaen uddyber på partiets hjemmeside - altså direkte forsyne "oprørerne" med avancerede våben så borgerkrigen kan accellereres.
Det er ikke for bevidst at være specielt efter S-SF-Ø's udenrigsordførere, VK mener det samme - de nævnte har bare været ekstra skingre i deres retorik. Og meget overraskende at SF-Ø er parate til at bryde årtier og atter årtiers konventionsbaserede krav om klare FN-mandater, samt traditionel pacifisme osv. Her må man rose Det Radikale Venstre og Liberal Alliances ordførere for at holde lav profil. De stemmer sikkert for, men har på ingen måde deltaget i konkurrencen om at køre det mest op.
Også lidt utroligt at den "fornuftige" stemme i debatten faktisk har været Søren Espersen fra DF. Den eneste der har nuanceret en smule og prøvet at sætte det op i forhold til lidt sund fornuft og hvad der ellers sker i resten af verden, f.eks allerede for nogle dage siden på DR Update : "Det koster at have den slags holdninger...Men så må egypterne og andre lande træde til, sådan at Gadaffi ikke kan misbruge det til at sige at det igen er det kapitalistiske vesten mod araberne én gang til".
Og det er jo fuldkommen rigtigt. Jeg er alvorlig bange for at det bliver en meget dyr omgang for vesten. At man egentlig blot er med til at eskalere en konflikt man ikke kan løse, at man vil sidde i suppedasen i mange år endnu - samt at det næppe i sidste ende er bedre for den libyske befolkning ift hvordan det ser ud nu. Også uanset hvad man mener om Gadaffi. Det her er ikke et forsvarsskift for Gadaffi eller rettet imod oprørerne. Som jeg tidligere har skrevet, er der en lang række ubesvarede spørgsmål - f.eks mangler man noget så simpelt som at definere et succeskriterie, altså hvad man egentlig ønsker at opnå - og hvad er plan B? Hvordan har man forestillet sig det skal ende?
Og ift pro-argumenterne, jeg har intetsteds set beviser for hverken massakrer, folkemord eller overgreb på menneskeheden. Om man googlede i 20 timer kan man ikke finde troværdige højere tabstal på omtrent 1.000 eller færre - ligene i gaderne, de påståede bombardementer osv kan ikke verificeres. 1.000 lyder måske nonchalant, men vi taler om 4-5 ugers krig hvor oprørerne har indtaget en masse byer, og senere har hæren så genindtaget byerne. Det er helt samstemmende hele vejen rundt. Selv DR-journalister der kraftigt vinkler ift "oprørerne er de gode"-optikken kan jo ikke berette noget substantielt, men har i ugevis talt om "snart" og "risiko for" osv, og så ser man ellers de samme klip fra den samme træfning ude fra ørkenen med en 4-5 køretøjer der er bombet igen og igen. Endnu en parallel til Kosovo, i øvrigt.
Jeg ved ikke om jeg skal "håbe" på at Villy Søvndal og Jeppe Kofoed har "ret", altså forbrydelser imod menneskeheden, massakrer og folkemord - eller om jeg hellere vil se mine bange anelser omkring at det er mere end en ualmindelig dårlig ide at blande sig i denne i grunden temmelig beskedne konflikt, gå i opfyldelse. Som det er nu har man malet sig selv op i et hjørne, og der er ikke nogen mellemstadier.
Men vi får at se. Oprørerne udgør et klart mindretal, hvis det virkelig lykkes NATO eller "koaliationen" at stække Gadaffi, så får vi nok blot endnu mere ballade. Libyen kan meget vel ende i en endnu større og meget mere ukontrollabel borgerkrig, ja - direkte ende i et morads ala Afghanistan efter Sovjets exit med "krigsherrer" der styrer hver deres lille hær og brutaliserer krigen. Det er jo en konflikt der i bund og grund handler om religiøse, subetniske (stammebaserede) samt kapitale interesser. De har jo penge nok, og der kan blandt beduinstammerne opstå allehånde alliancer med andre lande, hvor de udover deres egne penge (Libyen er relativt rig) kan få støtte udefra.
Desværre har de kritiske røster i danske medier været fuldkommen fraværende. Der sættes ingen steder spørgsmålstegn ved den dybere visdom i at gå ind på den ene side i en borgerkrig. Mest langt ude i sin retorik var Politikens Lars Trier Mogensen, som for tiden besmykker sig med den kryptisk-pleonastiske titel "Redaktør for lederkollegiet". I Politikens officielle leder 16.03.2011 skriver han lige ud, at VK-regeringens "fejhed" .."nu forhindrer, at Danmark kaster sig i spidsen for at forhindre en humanitær katastrofe under udvikling i vores nærområde"! Gad vide om Trier følger med i medierne, endsige har kigget på et verdenskort for nylig. Eller lært af historien. Men det er åbenbart den nye vinkel - Danmarks feje regering vil få folkemord på samvittigheden, intet mindre, hvis ikke man straks med lukkede øjne kaster sig ind som part i den libyske borgerkrig! Og vores nærområde er nu Afrika. Jeg savner Tøger Seidenfaden, han ville aldrig have argumenteret så aparte og kontrafaktisk.


0 Kommentarer:
Send en kommentar
Der kan bruges <b>, <i> eller <strong>. Links ala http://www.mitlink.dk vil automatisk blive fremhævet og gjort clickbare. Husk http:// foran linket! Hvis du bruger et login såsom OpenID vil din kommentar blive fremhævet og evt. avatarbillede bliver vist. Du kan også angive et trafikskabende navn / link / URL.