tirsdag den 28. december 2010

Ænder trækker overraskende langt væk og flyver meget hurtigt

Normalt forbinder man lange globale trækruter med fuglearter som albatros og svaler. Men ænderne kan tilsyneladende også være med.

Verdensnaturfonden udstyrede i et forsøg ænder (to faser á ca 25 "frivillige" ænder hver) fra Hong Kong med GPS-sendere, og fulgte derefter deres færden via Google Earth. Formålet var at afdække hvor ænderne egentlig fløj hen, hvor de stoppede op for at spise, hvilke ruter de rejste på hjemvejen osv. Og måske kunne man få mere viden om hvordan luftbårne sygdomme spredes.

Forsøget startede i 2009 og var delt op i 2 faser. Fase 2 er netop afsluttet, ænderne har både rejst ud og hjem - og resultaterne er temmelig overraskende.

Ænderne flyver både nord og syd, og spredes meget kraftigt ud - Sibirien, Mongoliet, Nordkap osv.

En and fløj 6.000 km til Arktis og tilbage til Hong Kong igen.

En anden and fløj på et tidspunkt med 114 km/t. Den typiske march-hastighed var 50 kmt.

En tredje and blev skudt ned over Rusland, og man sporede GPS-senderen til jægerens hjem.

Om projektet

http://www.wwf.org.hk/en/whatwedo/conservation/wetlands/managemaipo/maipoupdates.cfm?2160/Second-Phase-of-the-Duck-Satellite-Tracking-Project

http://assets.wwfhk.panda.org/downloads/satellite_duck_tracking_eng.pdf

http://www.bbc.co.uk/news/world-asia-pacific-12074558

Følg ænderne på Google Earth (GE skal installeres på computer)
http://www.werc.usgs.gov/ResearchTopicPage.aspx?id=12

Read more...

Skriv en kommentar »

Ekstra Bladet og Dagbladspuljen. Billeder siger mere end ord

Det er ikke fordi jeg er puritansk, bornert eller påtaget forarget. Mener blot der må være en form for ræson i tingene. Statens dagbladspulje udgør for 2011 samlet set omtrent 340 mio kroner. Derudover ryger 1,4 mia om året fordi aviserne er momsfritagede. Se http://www.bibliotekogmedier.dk/medieomraadet/aviser-og-blade/dagbladspuljen/tilskudsmodtagere/

Ekstra Bladet får estimeret 10.936.325,71 kr i tilskud 2011 alene fra Dagbladspuljen.

Dagbladspuljen "..giver distributionstilskud til dagblade og har til formål at fremme flerheden og mangfoldigheden af dagblade samt udbredelsen heraf".

Aha. Flerhed og mangfoldighed? Hvordan er det nu lige Ekstra Bladet fremmer flerheden og mangfoldigheden? Ekstra Bladet tjener f.eks 40-50 mio kr om året på "massageannoncer" - heraf halvdelen på udenlandske prostituerede, mange antagelig uden lovligt ophold og er reelt menneskesmuglede / slaver. Altså 4-5 gange så meget som det de får i distributionstilskud.

Ekstra Bladet er pt Danmarks 5 mest besøgte hjemmeside. Ifølge FDIM i oktober 2010 med 1.457.230 brugere, 33.924.340 besøg og totalt set 137.229.075 sidevisninger http://www.fdim.dk/statistik/internet/toplisten

Udover at rode i skraldespande og fabrikere løgnehistorier, hvad er det så egentlig der trækker Ekstra Bladet, og som åbenbart beriger Danmark med flerhed og mangfoldighed? Se nedenfor - alle billeder / eksempler er fra én eneste forside, taget 28.12.2010 kl 02.37. Virkelig rart at se vi får noget for skattekronerne - især når der skal spares andre steder. Og så har jeg jo slet ikke medregnet alle de mange tekst-links til diverse slibrige sex, voldtægts og kryptopædofil historier

Jeg ved godt distributionsstøtten ikke er målrettet hjemmesiden, men det er jo nøjagtig samme omgang L*** der kommer i den trykte udgave. Ekstra Bladet har ikke behov for støtte, og hvis de har må det vel logisk set være fordi folk ikke gider læse flere af de tilsyneladende voldsomt bryst og røvfikserede journalisters fupartikler. Det kan i hvert fald ikke være skatteydernes problem.

Så giv da hellere lidt støtte til - nå ja - f.eks RÆSON.

Read more...

Skriv en kommentar »

lørdag den 25. december 2010

Isbjørnen fjernes fra listen over truede dyr, miljøforkæmpere raser

Forleden stadfæstede US department of the interior en beslutning om at ophæve isbjørnens status som truet dyreart. Isbjørne blev klassificeret som truet under den forrige præsident George W Bush, men dette blev ophævet og altså nu også stadfæstet.

Administrationen mener ikke at isbjørnen er på randen af udryddelse, eller at andet taler for at tildele dem status af truet dyreart. Miljøorganisationerne erklærer at de fortsat vil arbejde for at få beslutningen omstødt.

En af organisationerne - Centre for Biological Diversity - kalder beslutningen "uvidenskabelig", og mener at Barack Obama-administrationen blot viderefører Bush-regeringens uvidenskabelige beslutninger, og vil nu trække regeringen i retten. Efter deres opfattelse er der 80% risiko for at isbjørnen vil uddø inden for 40 år.

Den kildne hæl er naturligvis udnyttelse af olie og naturgas-ressourcer i Arktis. Den amerikanske dyrebeskyttelseslov dikterer, at når en dyreart klassificeres som "truet" skal udledningen af CO2 reduceres i de habitater der er vigtige for f.eks isbjørne. Dermed vil en opretholdelse af isbjørnen som truet gøre det vanskeligere at udvinde de fossile brændstoffer.

Se http://www.bbc.co.uk/news/world-us-canada-12065257

Men er isbjørnen virkelig truet?
Isbjørnen bruges ofte som symbol på "nedsmeltningen" af arktis og klimaforandringer generelt, hvem har ikke set en naturudsendelse om en sulten isbjørn der går forgæves rundt på kysten og venter på at isen kommer. Det er ikke rare billeder, og selvom isbjørne er blandt verdens farligste rovdyr er de jo store fascinerende bamser at kigge på. Erindrer f.eks jeg så en udsendelse på National Geographic hvor man angiveligt fulgte en voldsomt udmarvet isbjørn, indtil den af slet og ret desperation angreb en flok hvalrosser og simpelthen blev spiddet ihjel. Den slags appellerer stærkt til folks følelser, inkl mine. Og der er helt sikkert både gode og dårlige år for isbjørnene. Isbjørnen er det 2100 århundredes Panda.

Men går man facts lidt nøjere efter ser billedet noget anderledes ud. Mange steder er isbjørnene blevet så talrige at de er en plage i byer og en trussel for mennesker generelt. Eksempelvis på Østgrønland er der nu så mange, at det er forbundet med direkte livsfare at bevæge sig uden for bygrænserne uden at være bevæbnet - se http://sermitsiaq.gl/politik/article115791.ece (24.04.2010).

Og alle undersøgelser indikerer, at der i moderne tid aldrig har været flere isbjørne end der er i dag. Der er måske op imod 5 gange så mange isbjørne som for 50 år siden. Hele Arktis er et enormt område som er meget vanskeligt at overvåge, men man anslår at isbjørnebestanden er gået fra 5.000-8.000 i 1950 til 20.000-25.000 i dag. Men ingen ved det med sikkerhed.

Også i Canada oplever man mængden af isbjørne som et stigende problem. Lokalbefolkningerne - dem der rent faktisk ser isbjørnene i deres hverdag - er ikke imponerede over forskernes estimater af antallet af isbjørne.

F.eks siger Harry Flaherty, formand for Nunavut Wildlife Management Board at bestanden af isbjørne langs Davisstrædet er fordoblet indenfor de seneste 10 år, og han stiller spørgsmålstegn ved forskernes vurderinger (også dem der viser en stigning siden 50'erne) :

- “Forskerne foretager en hurtig undersøgelse over 1 - 2 uger fra en helikoper, og ser ikke alle isbjørnene. Vi får fuldkommen anderledes tal på daglig basis fra jægerne og skovhuggerne i området

En anden, naturchef for Nunavut Tuungavik Inc. tvivler også på helikoptermetoden.

- “Der er mange begrænsninger forbundet med helikopterundersøgelserne. Brændstofkapacitet gør at de ikke kan komme langt ud på åbent vand, medens jægere der jo krydser rundt i området på hundeslæder, snescootere eller båd ser isbjørne hvor helikopterne ikke kommer.”

Flere biologer synes at dele den anskuelse. Se http://www.examiner.com/seminole-county-environmental-news-in-orlando/canada-s-growing-polar-bear-population-becoming-a-problem-locals-say

I Danmark har vi mest hørt om de stigende mængder af angreb på f.eks Svalbard og Grønland. Det er nærliggende at tro at flere isbjørne naturligvis vil medføre større kontakt med mennesker der igen øger risikoen for angreb. Stigningen blandt isbjørnebestandene har dog været nævnt i danske medier, også for flere år siden - se f.eks http://avisen.dk/der-er-flere-isbjoerne-end-du-tror_4734.aspx (21.05.2008).

Men langt de fleste historier (ligesom denne ovenover) i Danmark handler stadig om (eller ender med at konkludere) at isbjørnene er ved at uddø, og at det naturligvis skyldes de forfærdelige klimaforandringer. Lidt ligesom vi har hørt at engelske børn aldrig mere ville få sne at se, forrige år, at hele Nordafrika snart tørrer ud, at alle Himalayas gletsjere snart er væk osv osv.

Isbjørnen er simpelthen blevet et symbol, og dens snarlige uddøen pga udledning af CO2 et slags religiøst oplæsningsritual der messes og udnyttes som masseappellerende løftestang når emnet kommer på bordet. For hvem holder ikke af isbjørne og synes de ser søde og flotte ud - som med pandaen? Det er blevet en uangribelig "kendsgerning" uanset hvor mange isbjørne der er, og uanset hvor farligt det er blevet at bevæge sig ud fra den østgrønlandske bygd.

Forstå mig ret, man skal virkelig værne om alle dyrearter, og jeg har al mulig sympati med folk der bruger en masse tid og dedikation på at kæmpe for truede dyr, bedre miljø osv. Og de arktiske habitater er skrøbelige. Og jeg kan slet ikke forstå hvorfor man ligefrem skulle ophæve f.eks en fredning af isbjørnen (som ophævelsen klassifikationen som truet dyreart jo lægger direkte op til)

Men hvorfor dog ikke glæde sig over at der er flere isbjørne, og at det slet ikke står så skidt til som klima-religionens apokalypser indebærer? Måske netop fordi det handler om tro, overbevisning og følelser. Isbjørnen er ved at uddø og stærkt truet pga især den onde vestlige kultur, det er fastslået - og det kan der bare ikke rokkes ved.

Her en glimrende factorienteret (neutral) artikel om isbjørne (hvor billedet også stammer fra) - deres liv, udbredelse, hvor og hvordan de er fredet, hvad der truer dem osv. http://www.solcomhouse.com/polarbears.htm

Read more...

Skriv en kommentar »

fredag den 24. december 2010

Øgenavne, personhetz og manglende substans - dansk politisk journalistik anno 2010

Hvad laver alle journalisterne? Det er sjældent man hører blot et fyldigt referat, og her burde der kunne genereres mindst 20 af slagsen. Der rapporteres mere fyldigt og faktuelt fra en superligakamp mellem Lyngby og Aab. Som regel ender det med en sladderhistorie eller om farven på Statsministerens slips (billede kristeligt dagblad)
Det har været småt med politisk substans i de danske massemedier i 2010. I stigende grad går man i disse år fra at analysere politik og samfundsproblemer til at konstruere personsager og hænge bestemte politikere ud på et ofte fuldkommen usagligt grundlag. Der er intet politisk journalistik tilbage i formiddagsbladene, og et program som Mogensen & Kristiansen - der tilmed blev kåret til årets aktualitetsprogram 2010 - består jo i bund og grund af personfikseret standupperi'.

Også i de "rigtige" aviser forsvinder den politiske journalistik og samfundsorienterede analyse i voksende grad. Pladsen overtages af "krimi"-stof og såkaldt fladskærms-journalistik. I dag bedrives den politiske analyse primært på avisernes hjemmesider i forskellige blogs, der som regel forfattes af udenforstående stærkt vinklende skribenter. Med nogle få undtagelser naturligvis.

Og det kunne man jo så i og for sig trække på skuldrene af, hvis ikke det var fordi den overfladiske, ikke-politiske bodega-retorik og personhetz ofte har konsekvenser for både hvad folk tror er relevant men også hvilke politiske strømpile meningsmålinger og såkaldt "meningsdannere" udstikker. Nedenunder et par eksempler :

- Lene Espersen kritiseres for ikke at deltage i det arktiske topmøde.

Øgenavn : Ferie-Lene.

Faktum : Det havde ikke gjort nogen forskel om Espersen havde deltaget eller ej. Danmark deltog ved Lars Barfoed, og der blev som bekendt ikke besluttet noget som helst.


- Helle Thorning-Schmidts mand beskyldes for at snyde i skat.

Øgenavn : Sjuske-Helle

Faktum : Helle Thornings mand er ikke skattepligtig i Danmark


- Karen Ellemann står som miljøminister ansvarlig for det såkaldte "giftskib"

Øgenavn : Kemiske Karen

Faktum : Australien kan ikke selv destruere HCB og der blev reddet 40 arbejdspladser på kommunekemi. Danmark eksporterer selv mere giftaffald end det importerer.


- Samme Karen Ellemann fik rodet sin skraldespand igennem af Ekstra Bladet, der kaldte hende hykler og miljøsvin.

Øgenavn : Komiske Karen

Faktum : Ekstra Bladet fandt ét batteri og en glødepære


- Bertel Haarder bliver vred på en journalist fra DR og hidser sig gevaldigt op

Øgenavn : Bertel-bims

Faktum : Bertel Haarder blev sur over at journalisten stillede nogle andre spørgsmål end dem han var kørt ud til DR for at besvare, og at interviewet trak ud så han kom for sent til en anden aftale


Og det var jo blot et reduceret udpluk af årets store politisk-journalistiske kioskbaskere.

Kunne man tilsvarende forestille sig en virksomhed blive drevet ift. om økonomidirektøren blev mistænkt for at have kørt 10 km for stærkt på motorvejen? Eller at man boycuttede samtlige varer fra en virksomhed fordi produktchefen tog på ferie? Ja, det er faktisk svært at komme på analogier der matcher den "politiske debat" i Danmark, anno 2010. Det er ikke mærkeligt at man undrer sig i de øvrige nordiske lande.

Politik i Danmark er efterhånden reduceret til lavkomisk underholdning, og det er ikke politikernes skyld. Og det mener jeg gælder bredt på tværs af alle partier og politikere. De kæmper en brav kamp for at føre politik, men mødes oftere og oftere med en stupid person-sensationalistisk vinkling, der slet intet har med substansen eller politik at gøre.

Det er lidt morsomt at journalister og den politiske journalistik i TV-serien "Borgen" generelt fremstilledes som seriøs og fakta-orienteret. Alle var da også enige om, at Borgen var ren fiktion og ikke afspejlede virkeligheden specielt godt.

Det er efterhånden kun P1 der holder fanen højt, med Orientering, 12.20 Debat, Søndagsfrokosten osv. Men det lukkes vel snart ned, og hvem hører egentlig længere P1? Radiokanalen hidser ikke engang diverse smagsdommere op længere, og det skyldes ikke at niveauet mærkbart er faldet eller profilen er ændret.

Der er dog det lyspunkt at vælgerne ikke ser ud til at købe den nye trend 100%. F.eks har Liberal Alliance fået virkelig vind i sejlene bla ved at indrykke lange teksttunge annoncer, et slags surrogat for politisk analyse, og så ellers holde sig nogenlunde væk fra blog-flimmeret og den politiske mudder-polemik. I den forbindelse kunne man bemærke, at "eksperter" som standup-komikerne Mogensen & Kristiansen inkl. de fleste andre medier har haft LA dømt så meget ude, at de end ikke har gidet omtale dem. Sikkert til LA's store fordel. Når valget nærmer sig bliver det interessant at se hvilke ikke-historier BT eller Ekstra Bladet kan opfinde omkring Anders Samuelsen & co. Måske har han engang underfrankeret et brev? Stor skandale, og "Porto-Anders" kan så se et dyk i meningsmålingerne.

Men politikerne bringer også lejlighedsvist selv ved til bålet. Selvom jeg ovenover roste alle partierne så holder de sig alligevel ikke altid for gode til at gå med på mudderet når særligt formiddagspressen kører deres personhetz. F.eks var VKO rigtig oppe på dupperne i Helle Thornings skattesag, hun var "skattespekulant" - og SFØR mente jo ligefrem Lene Espersen burde gå af fordi hun havde været på ferie.

Det er ironisk at det måske bedste "brede" politiske debatprogram igennem hele året har været Presselogen på TV2 News. Ironisk fordi programmet jo i grunden handler om pressen (eller danske medier generelt) og hvor deltagerne hver uge er repræsentanter fra pressen selv. Pressens selvkritik og kritik af hinanden bringer mere politisk substans frem end pressens egen dækning af dansk politik i sig selv. Interessant men også lidt bedrøvende.

Read more...

Skriv en kommentar »

torsdag den 23. december 2010

Fodring af fugle - gode råd om fodring af solsorte

Det er svært ikke have ondt af fuglene i disse tider. Især solsortene (og sjaggerne) virker til at have det hårdt - skaderne i byerne er alligevel fødeoptimister, og jeg har allerede set mindst 10 frække skader rode i skraldespande mv.

Det er lidt sværere for solsortene - de lever af orme, larver og insekter om sommeren, og vinter og efterår ernærer de sig af bær og frugter. Det er bare temmelig vanskeligt for solsorten at finde føde når alt er dækket af sne og is, og det blæser en halv pelikan.

Op imod halvdelen af alle solsorte kan dø under en streng vinter, men det er "lavt sat" som biolog Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse forklarede til avisen.dk i januar (2009/2010 var også streng for solsortene). http://avisen.dk/millioner-af-solsorte-sulter-ihjel_120596.aspx

Mange går så ud og køber dyre fuglekugler med fedt, køber mærkelige specialblandinger eller lægger resterne fra julemaden ud i sneen. Men man skal under ingen omstændigheder give fugle fedt. Og slet ikke andre former for den oksetalg der er i fuglekuglerne.

Fedtet i fuglekuglerne fryser simpelthen til is, det bliver umuligt at hakke i, og fuglene kan alligevel ikke bruge fedtet til noget - det er frøene i kuglerne solsortene har glæde af.

Og at lægge fedt fra kalkunen, gåsen, anden, flæskestegen etc ud kan være livsfarligt for fuglene. For det første kan fedtet blive suget op af fuglenes fjer - fuglefedt stivner ikke - og det gør solsortens fjerdragt mindre vandtæt og mindre isolerende.

For det andet er det meste forarbejdede mad jo saltet, eller gnedet med salt. Salt i større mængder er det rene gift for de fleste fugle, og fedt fra f.eks en steg er højkoncentret med salt.

For det tredje går forarbejdet mad lagt på f.eks et fuglebrædt hurtigt i forrådnelse, og bakterier kan inficere brædtet. Fuglene er i vintermånederne mindre immune og mere udsatte for sygdomme. Det bliver altså hurtigt en bjørnetjeneste at lægge madrester ud til solsorten, så er det bedre helt at lade være.

Det er faktisk utrolig nemt, og meget, meget billigt at give f.eks solsorten det energiboost den måske kan få gavn af, når sneen er tyk og den ikke selv kan finde føde

- et æble om dagen
- kogt eller ukogt ris (usaltet)
- kogte kartofler (usaltede)
- frugt generelt
- kagekrummer
- kikskrummer
- nødder
- solsikkekerner
- hampefrø
- revet ost (mild)
- mm af samme skuffe

Og det kan man vel godt finde i spisekammeret, og man undgår at købe sig fattig i "specialfoder". Solsorten er ikke så nøje med om der er en brun plet på æblet. Noget man også kan gøre er at skrabe jorden fri for sne, så solsorten selv kan finde føde.

Selv har jeg lagt nogle solsikkekerner ovenpå en kasse, i ly ved terrassen så frøene ikke forsvinder i sneen og er synlige på afstand. Jeg skyller ikke solsikkekernerne, så de ikke fryser til is i hvert fald lige med det samme.

Hvis man fodrer fuglene i haven eller på terrassen bør man også give dem lidt vand i tilgift. Det er mindst lige så svært at finde vand når frosten bider og der ligger sne overalt, som det er at finde rønnebær eller orme.

NB : Da jeg havde skrevet ovenstående fandt jeg selvfølgelig disse gode råd fra Dansk Ornitologisk Forening :

http://www.dof.dk/sider/index.php?option=com_content&task=view&id=64&Itemid

Synes blot de fokuserer lidt rigeligt på fedt, der jo slet ikke er en naturlig spise for f.eks en solsort. Måske fordi det er den måde de fleste fodrer fugle på, altså med fuglekugler eller mejsekugler.

Se i øvrigt også
http://www.wildlifeextra.com/go/news/turkey-fat.html#cr


Read more...

Skriv en kommentar »

Vinter i Rusland 2010 - billedserie

Hvis du troede den danske vinter anno 2010/2011 er hård og streng, eller at der er faldet meget sne på Bornholm - så betragt nedenstående billeder fra Rusland. Fik tilsendt et helt galleri, alle fra Rusland her december 2010. Kilde ukendt - har kun medtaget og klippet de mest ekstreme sne-scenarier. Klik på billederne for bedre kvalitet / opløsning.











Read more...

Skriv en kommentar »

Sne og ekstrem kulde - den koldeste vinter i 1.000 år? Man skal høre meget...

Billeder fra den russiske vinter 2010
Jeg var mere end skeptisk da man i september og oktober kunne læse diverse artikler og blogs omhandlende polske og (visse) russiske forskere, der forudså at vi snart kan få den koldeste eller strengeste vinter i 1.000 år.

Årsagen skulle være at golfstrømmen er ved at aftage i styrke. I vintermånederne vil den ikke i samme grad kunne kompensere for de arktiske vinde, hvilket vil betyde koldere vejr og mere sne i Nordeuropa, Skandinavien, de britiske øer og langs den amerikanske atlanterhavskyst.

Allerede i efteråret var temperaturen i Rusland flere grader under det normale. Som man kunne læse chefmeterolog fra den russiske Fobos vejrtjeneste blev citeret for 04.10.2010 http://wattsupwiththat.com/2010/10/04/fight-brewing-between-polish-and-russian-forecasters-over-a-potentially-record-cold-winter-ahead/

- "Selvom prognosen for den næste måned kun er 70% akkurat, mener jeg scenariet om en kold vinter er temmelig sandsynligt. Vi vil kunne bedømme det med større sikkerhed i november. Som vi har set det med sommerens ekstreme varme er de statistiske modeller meterologerne benytter ikke anvendelige til at forudse ekstremt vejr som dette"

Man må nu, her 23.12.2010, konstatere at han fik ret. Der er rekordnedbør i form af sne og store kuldegrader overalt i Rusland, Europa og Storbritannien. November måned var ifølge DMI 1,8°C under normalen http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/maanedens_vejr_-_oversigt/vejret_i_danmark_-_november_2010.htm, måske ikke så signifikant - men december bliver betydeligt koldere under normalen, og der har ikke været hvid jul 2 år i træk i 131 år. Samtidig sætter vinteren erfaringsmæssigt først for alvor ind i januar-februar, så der er udsigt til isvinter og 3 måneder med kulde og sne.

De polske forskeres teori går som sagt i al sin enkelhed ud på at golfstrømmen aftager i styrke, at strømmen kan være stoppet helt om 20 år, at der allerede er tegn på det f.eks i Skandinavien - og at Europa kan gå en ny istid i møde. Dele af Europa kan ende med permafrost indenfor få år. Se http://www.newsnet5.com/dpp/weather/weather_news/scientists%3A-winter-could-be-the-coldest-europe-has-seen-in-the-last-1,000-years bla for nogle termiske billeder af Golfstrømmen henholdsvis 2009 og 2010.

Nu er jeg rimelig klimaskeptisk. Jeg er så gammel at jeg efter vinteren 1978-1979 kan huske man talte om istid som en slags realitet. Og at folk har fablet om vandstigninger på 4-5 meter efter nogle år med højere varmegrader er jo velkendt. Det virker som om at så snart vejret skifter lidt (og det har det jo gjort til alle tider, og endda været både betydeligt varmere eller koldere) så kommer der altid nogle "eksperter" med én eller anden sindssyg teori.

Det er som om en del mennesker bare ikke kan erkende, at naturen og klimaet ikke følger en slags manual. Man observerer jo samme dommedags-teoretiseren hvis man pludselig ser fugle flyve et andet sted hen, eller finder en "tropisk" fisk i Vesterhavet.

Man kan vist også slå koldt vand i blodet (!) ifølge NASA. Deres målinger indikerer ikke noget signifikant fald i Golfstrømmens styrke, især ikke hvis man medregner de senere års højere temperaturer i selvsamme. Se Gulf Stream 'is not slowing down' http://news.bbc.co.uk/2/hi/8589512.stm - man kan vanen tro måle nogle større variationer over korte perioder, men ikke nogen tendens.

Faktisk spekulerer Josh Willis fra NASA's Jet Propulsion Laboratory i at forskerne nok er blivet lige lovligt inspireret af katastrofefilmen The Day After Tomorrow, der jo handler om en ny istid der starter nærmest overnight på baggrund af at Golfstrømmen stopper. Hælder til Josh Willis - pudsigt nok fremkom teorierne nemlig første gang det år The Day After Tomorrow havde premiere :-)

Read more...

Skriv en kommentar »

mandag den 20. december 2010

Ekstra Bladet - troede det var jul, ikke 1 april

Er det første april? Hvorfor skat skatteyderne betale til den slags vrøvl over deres skat?

Processen, lad mig gætte...En fotograf har fået et "godt" billede og så fabrikerer løgnefabrikken en overskrift? Bagefter vil den læspende Poul Madsen sikkert undskylde - "vi gik over stregen", medens Miki Mistrati i Presselogen kan sidde og kloge sig på "nødvendighed" - »vi skal ikke være politikernes skødehunde« osv osv.

Vor herre bevares.

Det er ikke engang sjovt. Endnu en grund til at vi skal have fjernet avisstøtten, eller i det mindste ændre kriterierne. Ekstra Bladet hører med deres porno, løgnehistorier og detaljeret udpenslede pædofil-historier ikke under et lødighedsprincip, så det kan forsvares at de skal momsfritages.


http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1473644.ece

Read more...

Skriv en kommentar »

søndag den 19. december 2010

Kongehusets 342 mio årligt og Ekstra Bladets løgnehistorier

Der opstod en del blæst omkring Kongehuset da der i sidste uge kom nogle beregninger af hvad Kongehuset (eller monarkiet) egentlig koster, totalt set. Under overskriften "Margrethe 26 gange dyrere end en præsident" skriver Ekstra Bladet bla. :

"Ekstra Bladet kan dog afsløre, at Løkke jonglerer med tal, som blinde slås."

"Dronning Margrethe og hendes familie koster 26 gange mere at holde ved magten end den irske præsident. Irland har et befolkningstal, der er lidt under det danske."

"Den republikanske forening i England bad fire lande med præsidenter om indsigt i, hvad det koster at drive et præsidentembede. Og tallene står i skærende kontrast til de 342 millioner kroner, som Statsministeriet har regnet sig frem til - uden dog at have taget alle udgifter med."

Men det er Ekstra Bladet der omgåes tal og fakta som blinde slås, vanen tro - hvis de da ikke direkte bevidst lyver læseren lige op i ansigtet.

For der findes faktisk ikke noget der hedder "den republikanske forening i England" - den forening findes kun i Ekstra Bladets artikel, både på dansk og naturligvis også på engelsk. Det er muligvis bevidst vildledning, så man ikke kan gå Ekstra Bladets "afsløring" efter i kortene.

Derimod findes der noget der hedder Republic - en ren lobbyorganisation (placeret i skuffeselskabet Republic Campaign Ltd) der fører kampagne for kongehusets afskaffelse. Republic er partiuafhængig og tæller blandt aktørerne nogle få journalister, MP'ere osv. Der er ingen ansatte i Republic, der er ingen frivillige osv - Republic er slet og ret en hjemmeside med en blog-platform hvor medlemmerne sidder og diskuterer med hinanden.

Se http://www.republic.org.uk/Who%20we%20are/About%20Republic/index.php

Det er republic.org.uk der har "samlet" tallene omkring udgifterne til præsidentembederne i Irland, Østrig, Finland og Tyskland. Og i modsætning til hvad Ekstra Bladet påstår, så er der ikke lavet en stor samlet undersøgelse for 4 år siden. Der er tale om en løbende proces hvor tallene flyver gennem luften, og der selv internt i Republic er stor uenighed om hvilke tal man skal bruge.

Og det er interessant læsning

Irland
Det påståes i Ekstra Bladet at den irske præsident koster 15.8 mio kr (de 26 gange mindre end det koster at holde Dronning Margrethe og hendes familie "ved magten" sic!) og det passer fint med de £1.8 mio pund der ofte nævnes på Republic's blogs. Men som man også kan læse, så er det jo blot at gå ind på det irske finansbudget, og gå til side 7

http://www.budget.gov.ie/Budgets/2009/Documents/BudgetaryTables2009.pdf 

Og så bliver tallet pludselig £3.535 mio, dvs kr 31.000.7434 (brug evt googles lommeregner for aktuel kurs) dvs dobbelt så meget.

Finland
http://www.stat.fi/tup/suoluk/suoluk_valtiontalous_en.html
Her kan man se at udgifterne til præsidentembedet årligt i 2007 og 2008 var ca 10 mio euro, eller 75 mio kroner. Medens budgettet for 2009 var 13 mio euro, altså ca 97 mio kroner.

Tyskland
http://de.wikipedia.org/wiki/Haushaltsplan
http://www.bundesfinanzministerium.de/bundeshaushalt2009/pdf/vsp_2.pdf
24,7 mio euro = 183.978.654 kr. Her er der ikke medregnet en msse ekstraudgifter.

Østrig
https://www.bmf.gv.at/Budget/Budget20072008/Budgetbericht_2007_2008Web.pdf og
https://www.bmf.gv.at/Budget/Budget20092010/Budgetbericht_2009_2010.pdf
6 mio euro for 2008, 7.8 mio euro for 2009, hhv ca 45.000.000 kroner og 58.000.000 kr.

Altså hele vejen igennem en markant uoverenstemmelse mellem Ekstra Bladets "afsløring" og de faktiske, reelle tal.

Og når vi så ser på de 342 mio kr som Kongehuset åbenbart koster, så står det vel klart at størstedelen af udgifterne er omkostningerne til Livgarden, udgifterne til Garderhusarene, sidstnævnte alene 45 mio - vedligeholdelse af slotte så de kan føres videre som museummer osv. Og med mindre man mener at Livgarden og Kronborg ikke skal føres videre selv hvis Danmark bliver republik, så skal de tal jo trækkes fra inden man begynder og sidde og sammenligne med udgiften til f.eks den irske præsident.

Og i det mindste kunne man hive de rigtige tal frem, samt naturligvis i det hele taget have sine facts i orden, når man nu sidder og påberåber sig at afsløre en hel masse.

Lige pludselig, når man ser på realiteterne og ser bort fra Ekstra Bladets under eller overdrivelser, så ser Dronningens apanage da helt fornuftig og spiselig ud
http://www.kongehuset.dk/publish.php?dogtag=k_dk_org_okonomi

Gad vide hvad Ekstra Bladet koster de danske skatteydere hvert år - denne skraldespandsavis der bla er momsfritaget blot fordi de udgiver noget af vrøvlet på papir? Det kunne de passende "afsløre". Ekstra Bladet tjener f.eks 45 mio om året på såkaldte "massegeannoncer" - http://www.bt.dk/nyheder/her-er-de-stoerste-sexbagmaend

Bemærk
Jeg er slet ikke uenig i at man bør sætte fokus på f.eks omkostningerne til kongehuset, ligesom man sætter fokus på alle mulige andre omkostninger. Jeg er ikke på den måde anti-republikaner, eller decideret "royalist", men heller ikke anti-royalist. Hvis man så Frederik vraltre ned af Strøget hver nat med en flaske brændevin i den ene hånd og to skøger i den anden (naturligvis fundet i Ekstra Bladet) som en anden Chr. 7, så ville jeg da også mene det måske burde være på tide at kigge sig om efter noget andet. Men sådan er det jo ikke ligefrem for tiden.

Derimod er det forstemmende igen-igen se Ekstra Bladet føre sig frem med billig, uunderbygget, populistisk  "journalistik", hvis eneste formål er at generere klik og sælge aviser - ikke oplyse eller formidle. Man må snart overveje avisstøtten. Det er ikke rimeligt at Ekstra Bladet praktisk talt dagligt kan slippe afsted med at skrive løgnehistorier eller bedrive sensationsjournalistik som dybest set ikke er det papir værd, det er skrevet på.

Link
http://www.republic.org.uk/blog/?p=689

Read more...

Skriv en kommentar »

WikiLeaks - en "afslørings" fødsel, korte liv og temmelig forudsigelige død

I dag er der gået præcis 4 uger. Se nedenstående screenshot fra Ekstra Bladet søndag 27.11.2010



Der er tale om selv for Ekstra Bladet usædvanligt store typer. Der blev brugt 78pt, fik jeg noteret i min FireBug. Historien eksisterer endnu http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1459516.ece, og teksten er den dag i dag identisk, altså frem til sidste afsnit.

I første version, kl 11.27 (min måling) stod der :
Ekstra Bladet har kontaktet Forsvarsministeriet for en kommentar til Assanges udtalelser. Ministeriet er for øjeblikket ved at undersøge sagen, og vender tilbage med en kommentar.

Kl 11.39 var det ændret til :
Forsvaret: Det passer ikke
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar til Assanges udtalelser hos Forsvarsministeriet, hvis foreløbige melding er, at de vil undersøge sagen.

Til Ritzaus Bureau siger presseofficer Jakob Østerbye, at historien ikke holder vand:

- Forsvaret er i besiddelse af WikiLeaks-dokumenterne. Vi har dog ikke fået dem fra WikiLeaks selv, men vi har fået dem fra vores tætte allierede USA, siger han.

Kl 12.14 var det ændret til :
Forsvaret: Det passer ikke
Forsvarsministeriet oplyser til Ekstra Bladet, at ministeriet ikke er i besiddelse af - eller har rekvireret de pågældende dokumenter, og giver bolden videre til Forsvarskommandoen.

Her skyder presseofficer Jakob Østerbye historien ned:

- Forsvaret er i besiddelse af WikiLeaks-dokumenterne. Vi har dog ikke fået dem fra WikiLeaks selv, men vi har fået dem fra vores tætte allierede USA, siger han til Ritzaus Bureau.

kl 14.00 var historien helt væk fra forsiden, og den har siden ikke været nævnt med ét eneste ord i Ekstra Bladet.

En "WikiLeaks Classic", hvor der fares frem med bål og brand, og hvor medierne efter en rum tid må sande, at man er hoppet på en limpind - i bedste fald en ikke-historie med kød som fra en selvdød, influenzaramt burægshøne.

Men historien stikker faktisk langt dybere
For uanset hvad Julian Assange havde misforstået, så handlede historien faktisk om det stik modsatte. Sagen var jo ikke at Forsvaret ikke kunne få "hemmelige dokumenter" fra USA, men i virkeligheden ikke kunne hente samtlige de 391.832 dokumenter ned, som det er påkrævet for at kunne lave Irak-undersøgelsen.

Som så mange andre har også Forsvaret haft ualmindeligt svært ved at downloade eller lokalisere samtlige antal påståede dokumenter, på ethvert givent tidspunkt, hver gang der har været en "læk". De kunne således ikke lokalisere 250.000 dokumenter - det kunne Gitte Lillelund Bech og føromtalte Jakob Østerbye forklare allerede 02.11.2010 - som man kunne læse om i Information den dag - se http://www.information.dk/249613

Naturligvis handler det teknisk set om, at WikiLeaks "dokumentserver" består af en stribe servere som står på forskellige lokaliteter (i en række lande) som ofte har været temmelig ustabile, hvorfor det til tider kan se ud som om f.eks en mængde på 100.000 dokumenter ikke er til downloade.

Og samtidig var for mange informationer åbenbart redigeret ud, så dokumenterne overhovedet ikke alligevel kunne bruges til den påkrævede Irak-undersøgelse.

Og derfor blev presseofficier Jakob Østerbye i Informations artikel 02.11.2010 citeret for :

»Vi har ikke det komplette sæt,« siger han: »Vi har spurgt bredt efter dem hos myndigheder og personer, der kunne tænkes at være i besiddelse af dem, men det er endnu ikke lykkedes os at tilvejebringe samtlige 391.832 dokumenter

Og med "myndigheder og personer" hentydes der naturligvis til USA.

Alligevel plumper samtlige medier i med begge ben - igen igen - blot fordi Julian Assange står og laver et Skype-interview nede i Jordan, 27.11.2010, hvor han enten lyver 50 journalister direkte op i ansigtet, eller også har misforstået essensen af det han taler om ualmindelig groft. Det giver jo ingen logisk mening, overhovedet, at påstå at WikiLeaks skulle hjælpe Danmark med dokumenter, som de selv har lækket, fordi USA ikke vil udlevere dem. Så er dokumenterne der jo allerede. "USA vil ikke udlevere de dokumenter til Danmark vi har lækket"? I hvert fald en mystisk gang dobbeltkonfekt.

Teoretisk kunne man forestille sig at WikiLeaks har leveret de ucensurerede versioner af samtlige 391.832 dokumenter, men hvorfor siger Assange så ikke bare det, hvorfor er det konkret først og fremmest manglen på 250.000 dokumenter forsvaret siger de mangler, og hvorfor nævner ikke et eneste medie, at det skulle være det, som det drejer sig om? Og hvem i himlens navn tror på, at Det Danske Forsvar vil samarbejde med en erklæret fjende af USA, der "lever" af at formidle dokumenter stjålet fra den amerikanske administration?

Igen er det forbløffende hvordan man kan sidde bag den lille laptop, og nærmest med vantro se hvordan et dun bliver til hele kyllingefarme, hvorefter det hele skydes ned eller går i glemmebogen. Efter 78pt sensationsoverskrifter. Og hvordan den danske journaliststand bare kan "glemme" en historie som denne. Der har jo været fuldkommen tavst siden 28.11.2010. Havde der været fugls føde på sagen ville den have levet længere end til dagen efter mødet i Jordan, i det mindste i de medier der mener en Irak-undersøgelse baseret på dokumenterne er af afgørende betydning. Det ville være sensationelt hvis Forsvaret virkelig samarbejdede med WikiLeaks. Måske slog nogle op i Information? Så langt er der heller ikke imellem 02.11 til 27.11. Det var jo alle medier - Politiken, Tekst-TV, BT, DR, TV2, JP, Berlingske osv der kørte med på Jordan-historien.

Det er derfor jeg har siddet i et par uger og ventet på en slags reaktion fra nogle medier, om ikke andet blot en enkelt selvransagende artikel. Men nej. Og det kunne være interessant om en avis eller to vitterligt havde fortsat "Jordan-sporet", men de har åbenbart alle købt "Forsvars-sporet".

Der må vel ift WikiLeaks også være noget der hedder kildekritik, og noget der hedder undersøgende journalistik. Det er ligesom den med Lars Løkke Rasmussen og "afsløringen" omkring COP15. Wow, en amerikansk diplomat skriver vi nok ikke skal regne med at se LLR "satse højt" internationalt fremover. Nej, samtlige danske medier har jo ikke skrevet om andet i den forbindelse siden december sidste år, netop om hvordan Løkke var en klodsmajor, færdig internationalt og meget mere (og især mindre flatterende). Alligevel skriver Ekstra Bladet med tommetykke bogstaver : WikiLeaks: Løkke færdig efter klimaflop, som om det er en slags sensation. Som Poul Høi og David Trads skrev på Berlingske : Der er ingen afsløringer i afsløringerne.

Tidligere har jeg omtalt den tynde wikileaks-historie om at danske soldater skulle have ladet en Al-Qauda leder slippe fri - der jo på ingen måder holdt vand - og hvordan aviserne selv kunne have slået op på deres egne hjemmesider, da de begejstret lancerede wikileaks-afsløringen om danske F16 fly i Afghanistan.

Og igen må vi konstatere, at WikiLeaks og Julian Assange er mestre ud i viral markedsføring. De lover og lover en hel masse, nu kommer der dit og dat - og der er mange fantastiske påstande i omløb, f.eks om Danmark, og alle springer velvilligt i med begge ben - men når det kommer til stykket løber det ud i sandet - hvorefter vi så blot får at vide, at "snart" kommer WikiLeaks med endnu mere og endnu flere sensationelle afsløringer.

Read more...

Skriv en kommentar »

Engelsk hund får kønsskifteoperation

Hermafroditten Saira
Ejeren af Saira, en toårig Staffordshire Bull Terrier, troede længe at Saira var en hunhund. Sairy havde altid været interesseret i hanhunde, og der var ingen grund til at tro at Saira ikke var en hun(d)

Efter et rutinetjek der bla. indeholdt en røngten kunne dyrlægen dog fortælle at Saira i virkeligheden var en hanhund. Eller rettere - at Saira faktisk var både og hanhund og hunhund. Den havde nemlig begge slags kønsorganer, og var dermed hermafrodit.

Ejeren af Saira besluttede så at lade hunden gennemføre en kønsskifteoperation, så den i dag er "ægte" hunhund, og stadig har muligheden for at få hvalpe. Kønsskiftet skete over to operationer.

Det er så vidt vides første gang, i hvert fald i England, at den type operation har fundet sted.

Kirurgen der udførte operationen erklærede efterfølgende, at han aldrig havde hørt om en hermafrodit-hund i i gennem hele sin 30-årige karriere.

Hvor utroligt det end lyder, og uanset hvor sjældent det er - så fremkom der efter nyheden om Saira endnu et tilfælde af en hermafrodit-hund i England, og også denne gang pudsigt nok en Staffordshire Bull Terrier. Her endte historien dog ikke så "lykkeligt" (hvis man kan påstå det) - ejeren bortadopterede hunden i skuffelse over at finde ud af, at hunden ikke var hanhund men hermafrodit.

Staffordshire Bull Terrieren er nemlig det vi kender som en "kamphund" - den er blandt de 14 hunderacer der blev forbudt i Danmark tidligere på året.

Det er jo lidt interessant. Der kan være sammenhæng mellem de øvrige tilfælde vi kender af stigning af hermafroditter blandt visse dyrearter, som f.eks hos isbjørne - eller bare være fuldkommen tilfældigt. Hvad der taler imod det første er, at f.eks de isbjørne man har mistanke om er blevet hermafroditter pga miljøgifte, i virkeligheden er såkaldt pseudo-hermafroditter, dvs reelt blot har misdannede kønsdele.

Links
http://www.metro.co.uk/weird/850665-hermaphrodog-has-sex-change-to-become-female#ixzz18TWe8mQM

http://www.metro.co.uk/news/843830-georgie-the-hermaphrodite-dog-in-sex-swap-bid

http://www.omhunden.dk/html/forbudte_hunderacer.html

Read more...

Skriv en kommentar »

onsdag den 15. december 2010

Juletræ lyses op af elektrisk ål

Et Akvarium i Finland har efter sigende opfundet en ny smart og CO2-besparende måde at lyse deres juletræ op på.

Markus Dernjatin fra Merimaailma Sea Life Helsinki forklarer :

- Vi ønskede at spare på energien, så vi kiggede os omkring for at finde måder vi kunne blive mere grønne på.

- Så slog det os, at vi jo havde en helt gratis og naturlig energikilde lige for øjnene af os.

- Vores elektriker byggede en indretning, som med fire plasticisolerede ledere indfanger ålens elektriske udladninger og leverer strømmen videre til juletræets lys.

Og han tilføjer :

- Når ålen bliver fodret får den virkelig strøm på - du kan høre spændingen stige, og juletræslysene lyser klart og kraftigt op.

En elektrisk ål kan give stød på op til 650 volt, nok til at at oplyse et helt juletræ, samt et par ekstra mindre lys - eller det samme der skal til for at dræbe en fuldvoksen mand.

Links
http://web.orange.co.uk/article/quirkies/Electric_eels_light_up_Christmas

http://www.sealifeeurope.com/local/index.php?loc=helsinki

PS : Der nævnes ikke noget om den strøm der driver akvariet - måske kunne ålen endda levere strøm til nettet?

PPS : Forresten -  Merimaailma Sea Life Helsinki ejes af samme MEG jeg omtalte i forbindelse med blæksprutten Paul.

I øvrigt udleder elektriske ål deres elektricitet i impulser, som hurtigt bliver svage - og ålene skal derefter "genoplade". Hvis det virkelig kunne lade sig gøre ville man nok bedre kunne bruge ålen som strømkilde til blinkende lygter på et træ  :-)

En lille genial julejoke, viral markedsføring for at få omtale og besøgende til Sea Life-akvarierne. Men prøv den af og se om nogen ikke hopper på den :-)

Read more...

Skriv en kommentar »

tirsdag den 14. december 2010

Flodheste redder Gnu og Zebra, samt undsætter Impala fra krokodille

Tilskuerne til én af de årlige spektakulære scenerier ved Mara-floden i Kenya, hvor tusinder af gnuer og zebraer hvert år krydser floden som led i deres vandring mellem Kenya og Serengeti - fik sig i år noget af en ekstraordinær oplevelse.

Vidnerne så en gnu og hendes unge (eller kalv er det vel) prøve at krydse floden. Ungen gled væk i strømmen, og gnu-moderen kunne blot se hjælpeløst til, medens kalven forsvandt ned ad floden.

Men til alles forbløffelse kom en stor flodhest, og skubbede ungen ind til bredden. Gnukalven stod et øjeblik og stønnede, og kunne derefter uskadt gå hen til sin mor.

Men det stoppede ikke her - ca 10 minutter efter spottede den samme flodhest en lille zebra der også var kommet i problemer i strømmen. Resolut gjorde flodhesten det samme - skubbede zebraen over på den modsatte bred, medens zebraen kæmpede for at holde hovedet over vandet.

- Det var en uforglemmelig oplevelse, siger safarilederen Abdul Karim.

Se original historie og hvor billederne er linket fra her
http://www.metro.co.uk/weird/846823-the-helpful-hippo-that-rescues-helpless-animals#ixzz155HZncdL

Nu skulle man tro at dette var en bizar, usædvanlig hændelse. Men der er talrige veldokumenterede eksempler på at flodheste - der jo nærmest er uovervindelige og blandt verdens farligeste landlevende pattedyr - har hjulpet sine græsædende medskabninger fra druknedød eller f.eks angreb fra krokodiller.

Se nedenstående fuldkommen utrolige YouTube-video. Flodhesten redder en lille impala fra at blive spist af en krokodille, og giver tilsyneladende impalaen kunstigt åndedræt bagefter. Ja, det lyder som klassisk "menneskeliggørelse" af instinktiv dyreadfærd, men det er godt nok svært at finde på andre forklaringer.



Generelt er flodheste temmelig interessante dyr, som man i grunden ved meget lidt om. F.eks er det først for nyligt blevet opdaget at flodhestene - der er helt og aldeles afhængige af at have adgang til vand, fordi deres hud er den mest fugtafgivende af alle pattedyrs - faktisk kommunikerer under vandet med en slags supersoniske lyde, lidt lige som hvaler eller delfiner.


Read more...

Skriv en kommentar »

Islamisk terrorisme - Den svenske statsminister Reinfeldt maner til ro

»Vi må ikke drage forhastede konklusioner«, sagde sveriges ellers sikkert aldeles udmærkede statsminister Fredrik Reinfeldt efter terrorangrebet i Stockholm 11.12.2010 [politiken].

Nej, selvfølgelig skal man ikke det, men se her nedenfor hvad et par simple opslag i Google og efterkontroller af sagerne har budt på i Vesteuropa, alene indtil videre her i året 2010. Bemærk : Jeg har naturligvis fuldkommen udeladt sager hvor de anholdte senere er frikendt og renset, f.eks sagen fra Göteborg i oktober. Linkreferencerne er også tilfældige - man finder samme indhold på tværs af alle danske medier.

01.01.2010 - en somalier trænger ind hos muhammedtegneren Kurt Westergaard, og forsøger at slå ham ihjel med en økse [politiken]. Somalieren gik ifølge Ekstra Bladet angiveligt fra rollemodel til officer i Somalia og islamist [eb.dk]

09.03.2010 - 7 muslimer anholdes i Irland, for at have planlagt at myrde den svenske "muhammedtegner" Lars Vilks. [politiken] sigtelsen frafaldes senere for 2 af de anholdte.

08.07.2010 - 3 anholdt for terrorplaner i Norge. Tre personer var ifølge det norske sikkerhedspoliti i gang med at forberede et terrorangreb [politiken]. I slutningen af september tilstår den ene, at målet var Jyllandsposten [jp.dk]

10.09.2010 - en tjetjener anholdes i København efter en formodet brevbombe er gået af før tid. Målet var i følge politiet Jyllandsposten [politiken]

17.09.2010 - 5 anholdt for terrorplaner. 5 algiere havde angiveligt planlagt et terrorangreb rettet imod Paven, under dennes besøg i England [jp.dk].

19.09.2010 - Somalier med forbindelser til den berygtede al-Shabab-bevægelse anholdes i Holland for terror [jp.dk].

03.10.2010 - Terrormistænkt angiveligt i besiddelse af bombeudstyr anholdes i Italien - efter 3 dages overvågning - på foranledning af fransk politi [dr.dk].

05.10.2010 - 11 personer anholdes for terror i Frankrig [nordjyske]. Anklagerne involverer også fremstilling af falske papirer til jihadister, samt indsmugling af våben og sprængstoffer

10.10.2010 - 5 radikale islamister anholdes i Frankrig, bla. for at planlægge selvmordsterror [dr.dk].

04.11.2010 - 2 anholdt for terrorplaner i Frankrig - mistænkes for at planlægge et terrorangreb på fransk jord [dr.dk]

23.11.2010 - 10 personer anholdes i en koordineret antiterror-aktion i Belgien, Holland og Tyskland [eb.dk].  I følge anklagemyndigheden har efterforskningen tidligere ført til anholdelser i Spanien, Marokko og Saudi-Arabien

01.12.2010 - 10 personer, deriblandt 7 i Spanien, anholdes for at forfalske pas til terrorister - pas stjålet i Barcelona sendtes til den pakistanske terrorgruppe Lashkar-e-Taiba [jp.dk]

11.12.2010 - Terrorist sprænger først bilbombe og vil dernæst detonere 6 rørbomber og en rygsæk fuld af stålkugler midt på Stockholms gågade. Terroranslaget mislykkes heldigvis.

Hvis man ser på sager rettet imod danske interesser under fjernere himmelstrøg kunne man nævne :

18.05.2010 - Det danske fodboldlandshold skulle udsættes for terror under VM i Sydafrika. Og hvis al-Qaeda ikke kunne få ram på spillerne, skulle danske roligans dræbes, oplyste terrorist anholdt i Irak [eb.dk].

24.06.2010 - Terrorangreb mod den danske ambassade afværget. 3 topterrorister anholdes og en fjerde dræbes af indonesisk politi i en storstilet antiterroraktion
 [dr.dk].

Mere kuriøst var Libyens leder Muammar al-Gaddafis (der jo er god ven med Berlusconi) opfordring til "jihad med alle midler" rettet imod Schweiz. 25.02.2010 [dr.dk

- Mod det vantro og frafaldne Schweiz bør der erklæres jihad med alle midler, sagde Gaddafi i en tale i byen Bengazi i forbindelse med profeten Muhammeds fødselsdag. Enhver muslim, der har noget at gøre med Schweiz, er vantro og er imod islam, Muhammed, Gud og koranen.

Det er tilsyneladende ikke kun yderligtgående radikaliserede amatørgalninge som har haft en dårlig barndom der sådan forbinder retfærdig krig imod europæiske lande med afsæt i koranen.

Fredrik Reinfeldt har da ret i, at man ikke bør drage forhastede konklusioner. Men uanset hvilken konklusion man drager efter selvmordsangrebet i Stockholm, vil den næppe kunne siges at være forhastet. Der eksisterer ganske enkelt en vedvarende, alvorlig islamistisk terrortrussel rettet imod Vesteuropa.

Read more...

Skriv en kommentar »

Mink invaderer skotske kyster - i Danmark er især truede fuglearter ofre for vilde mink

Ifølge den skotske avis The Scotsman har mink invaderet og koloniseret enorme kyststrækninger i Skotland. Det gælder bla halvøerne Skye, Kyle of Lochalsh i den vestlige del af landet (se kort) Minkene truer nu de fuglearter der lægger reder langs kysterne, og konkurrerer med de vilde oddere.

Også i Danmark er minken ved at blive et alvorligt problem for en række oprindelige danske dyrearter.

Man aner ikke hvor mange vilde mink der lever i Danmark - i 2006 blev der gættet på 25.000-50.000, men tallet er efter al sandsynlighed langt, langt højere. Minken trives fortrinligt i Danmark, og der skydes 5.000-6.000 vilde mink hvert år. Man regner med at 80% af bestanden er undslupne mink, og der altså er 20% ynglende efterkommere. Der undslipper 5.000-10.000 mink hvert år. Det er overalt i landet man har konstateret bestande af ynglende mink, også på øer som Bornholm. Tilbage i 2004 blev der i Jægerspris rapporteret en mink hoppende henover vejen med 11 unger efter sig - når de kan få flere unger i det fri end det normale antal på 5-6 stk i fangenskab, er det jo et tegn på minken har det fremragende i naturen.

Minken er en invasiv art, der er yderst skadelig for naturen. De har ingen naturlige fjender, måske pånær ræve, og spiser frøer, fisk, små gnavere, fugle, æg - de er en slags optimister. Det er derfor minken i dag er på Skov- og Naturstyrelsen officielle top-ti-liste over uønskede dyr i den danske natur

Hvorfor kan man eksempelvis erfare i artiklen "Pelsdyr hærger den danske fugleverden" -  (Dansk Ornitologisk Forening, DOF Fugle og Natur 04-05) hvor man kan læse et konkret eksempel på hvor voldsomt fritlevende mink i Danmark kan skade naturen :

Et konkret eksempel er Thorvald Thomassens egen Villerslev Mose, som de senere år har været hjemsted for Thys sidste store koloni af Hættemåger. Kolonien på 3000 par havde normal ynglesucces indtil for to år siden med tusinder af unger hvert år. Men så kom minken til mosen. Sidste år fik kolonien kun 500 unger på vingerne og i år kun 150.

Hættemågen er efterhånden en voldsomt truet fugleart, der ifølge Dansk Ornitologisk Forening er gået fra ca 400.000 ynglepar til i dag under 100.000  så en reduktion i yngelraten på 2 år til blot 1/20 må siges at være noget af en katastrofe.

I Farum Sø og Furesøen har man konstateret at lappedykkere praktisk talt ikke får unger længere. Lappedykkeren bygger reder midt i søerne, fordi de tidligere har været sikre imod rovdyr. Ræve eller mår kan ikke svømme ud til rederne, men det gør minkene.

Også for mennesker kan de gøre skade - ved kyster og havne ødelægger minkene fiskernes garn, og 2 gange i år har mink angrebet mennesker.

Naturligvis gøres der noget for at bekæmpe minken - www.minkbekaempelse.dk - men der gøres tydeligvis ikke nok! Antallet blot stiger og stiger. Selvklart har naive "befri-minkene"-bevægelser "æren" for nogle enkelte spektakulære masseudsætninger i kraft af nogle temmelig stupide aktioner, men de fleste mink der undslipper set på årsbasis, slipper fri i forbindelse med håndteringen af minkene på minkfarmene. Der pelses ca 50 mio mink hvert år (et eller andet sted i sig selv det rene barbari). I nogle få tilfælde har man hørt om folk der helt bevidst har udsat mink i den tro, at de kunne bekæmpe rotter.

Det er lidt utroligt, til sammenligning, som folk kan hidse sig op over nogle få vildsvin man ser have krydset grænsen - der tages straks ud i flok for at skyde dem. Man frygter svinepest mm. Eller når man ser en enlig strejfende ulv i Danmark, så går jægerne helt i selvsving - ja, ulve kan intet mindre end true vildtbestandene i Danmark! Også de såkaldte dræbersnegle får uforholdsmæssig stor opmærksomhed, har i perioder nærmest været et nationalt samlingspunkt - men de skader ikke faunaen, udover nogle køkkenafgrøder - er blot irriterende og ulækre. Mest spøjs omtale får "fremmede" fisk, når man støder på f.eks en havbrasen, en tun eller en klumpfisk - så er der tale om intet mindre end det moderigtige globale problem klimaforandring der er på spil. Katastrofe.

Men minken der fuldkommen veldokumenteret er ved at decimere bestandene for en række naturlige danske fugle og paddearter, muligvis også lokale fiskebestande - den ser man man ikke som et specielt presserende problem. Naturligvis gør Skov- og Naturstyrelsen en indsats, men politikerne må også på banen for at skærpe kravene for minkavlerne, så der ikke slipper så mange ud. Der burde være nultolerance, ikke en eneste mink burde kunne slippe væk - men det er primært for at holde minkaktivister ude når man sætter hegn op, ikke for at holde minkene inde.

I den danske debat er der alt for stor fokus på minkenes trivsel i minkfarmene, end på minkenes skadevirkninger ude i naturen. Når man ser et program som Operation-X, så får man jo virkelig selv lyst til at slippe mink fri - det virker som en god gerning. Men minkenes trivsel bør politisk i højere grad kædes sammen med sikkerheden for at de ikke undslipper, og man kunne jo indføre nogle skærpede krav til indhegning og sikkerhed, på samme måde som man har krav til f.eks burenes størrelse.

Read more...

Skriv en kommentar »

lørdag den 11. december 2010

Rune Engelbreth Larsen, sandheden og forståelsen for det demokratiske, politiske system

Rune Engelbreth Larsen har igen forfattet et af sine mærkværdige "systemkritiske" blogindlæg på Politiken. Hans indlæg bliver mere og mere bizarre og absurde i deres argumentation.

Under overskriften Dansk skandalepolitik trænger også til Wikileaks gør han sig til talsmand for, at embedsmænd og "andre vidende personer" skal begynde at lække deres overordnede - dvs de demokratisk valgte politikeres - interne mailkorrespondance, dokumenter, mødereferater osv osv.

Altså hvis embedsmændene har "samvittighed" og "mod" samt er "godhjertede". Det er ganske utroligt at en universitetsuddannet person har forstået så lidt af embedsvældets funktion og forudsætningerne for det danske demokrati. Ja, det er faktisk lidt rystende.

Nu bruger man strengt taget ikke begrebet embedsmand længere - det er en populærbetegnende reminiscens der dækker over ansatte i staten. Dvs ansatte i ministerier, forvaltninger, kommuner, regioner osv. Alle dem, der er ansat i forhold til Tjenestemandsloven - se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130606#K3

Her kan man bla. læse :

§ 10. Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

§ 19. En tjenestemand kan suspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde, når han har pådraget sig grundet mistanke om et forhold, der betager ham den tillid, som bestridelsen af stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det betænkeligt, at han vedblivende udfører sit hidtidige arbejde.

Det siger vel sig selv at Rune Engelbreth direkte opfordrer til lovbrud. En tjenestemand har normalt tavshedpligt indenfor sit resortområde, og skal naturligvis varetage f.eks sin ministers fordringer. Embedsmænd fungerer sideordnet med de folkevalgte politikere, men anses for at være neutrale, de kan f.eks ikke udnyttes partipolitisk - embedsmænd har inden for lovens rammer en loyalitetsforpligtelse over for den politiske ledelse. Til gengæld bevarer de deres ansættelse, selv om den demokratisk valgte politiske ledelse skiftes ud.

Engelbreth foreslår med andre ord, at embedsmænd skal drive politik, og ud fra personlige politiske betragtninger agere whisteblowere ift deres politisk overordnede. Det er jo et helt vanvittigt naivt syn på demokratiet og retsstaten. Embedsmænd kan i forvejen ikke pålægges politisk arbejde eller f.eks at udføre ulovlige eller strafbare handlinger. Alligevel mener Engelbreht at embedsmænd politisk og i forhold til subjektive "samvittigheds"-kriterier skal bryde loven for "at holde magten i skak i dansk politik"?

Hvilken magt er det Rune Engelbreth mon i grunden her tænker på, der skal holdes i skak? Er det demokratiet, dvs vælgernes valg af folkevalgte? De folkevalgte virker under et temmelig skrapt regelsæt, der jo fanger praktisk talt alle svinkeærinder. Der er mange ministre der gennem tiderne er gået af, fordi de har forbrudt sig imod reglerne, ofte ikke engang personligt. Der er næppe mange der er sluppet igennem nåleøjet - en minister står som øverste ansvarlig, og må derfor ofte gå af hvis ministeriet fanges i at have bedrevet noget ulovligt.

Det er et overlegent demokratisk system, der nu har fungeret i rigtig mange årtier, uden at man mig bekendt kan nævne eksempler på politikere eller ministre der er sluppet afsted med lovbrud eller politisk magtmanipulation ift embedsmændene. Og i virkeligheden er det en offentlig hemmelighed, at rigtig mange ministre reelt blot er dygtige papirvendere, der i store træk kører biksen videre som altid, netop fordi det er de neutrale embedsmænd der sidder både før og efter en ministers plads i rampelyset. Der føres jo ikke meget politik reelt - det meste er symbolpolitik og nogle få justeringer, vi taler vel om 2-3-4% politikerne egentlig har indflydelse på.

Nå, men baggrunden for Rune Engelbreth Larsens ønske om WikiLeaks-"afsløringer" leveret af tjenestemænd er baseret på hans temmeligt hysteriske udlægning af sagen med overbetaling af privathospitalerne. Han er nemlig godt og grundigt inde i alle detaljer, og ved helt bestemt at en hel masse holdes skjult for den store offentlighed - tror han da.

For sagen er ikke en "skandale", faktisk er der ikke skjult noget som helst. Det er en myte der er gået fuldstændig i selvsving indenfor de seneste 4-5 måneder. Som med WikiLeaks-"afsløringerne" undrer det mig virkelig, at politikere, journalister og andre "meningsdanneres" hukommelser tilsyneladende kan ligge på en flad femøre.

Man kan være helt enig i, at det var forkert at overbetale de private sygehuse - det er naturligvis et spørgsmål om holdning, og Lene Espersen var da et fjols da hun påstod at det var de Konservative selv der havde "regnet på det" og ikke nogle embedsmænd. Men hvad er egentlig substansen i Engelbreths voldsomme retoriske angreb?

F.eks kan man på politiken.dk læse, at Det Radikale Venstre 05.09.2008 mente at vide, at regeringen overbetalte de private sygehuse - det skete ifb et sundhedsudspil, og SF var glade for forslaget, for at stille offentlige og private sygehuse lige http://politiken.dk/politik/ECE563555/sf-hylder-radikalt-udspil/ Som Søvndal sagde : »Det matcher fuldstændig det sygehusudspil, som vi fremlagde i august, hvor vi blandt andet gør op med overbetalingen til privathospitalerne«

Hvordan kunne både R og SF vide det, ja sætte tal på - i 2008 - hvis regeringen holdt det hemmeligt frem til forleden med de 1.000 dokumenter, eller blot frem til juli 2009, altså næsten et år før rigsrevisionens rapport, at overbetalingen var en realitet? Gættede Margrethe Vestager eller Villy Søvndal blot?

Også Enhedslisten var fuldkommen klar over det - f.eks skrev Per Clausen 13.09.2008 - "En samlet opposition kræver i dag ved en forespørgselsdebat i folketinget, at der sættes en stopper for at private hospitaler i en række tilfælde får mellem 50 og 100 procent mere for at udføre en operation end de offentlige hospitaler." Se http://www.enhedslisten.dk/overpris-til-private-hospitaler-skal-stoppes. Igen - hvor vidste han dette fra, lang tid før rigsrevisionens rapport sommeren 2009, og hvor kunne han vide det fra hvis regeringen og embedsmænd har holdt en masse dokumenter "hemmelige" frem til Bertel Haarders lancering af de 1.000 dokumenter forleden? Gættede Per Clausen også? I så fald et utrolig præcist gæt, blæksprutten Paul værdigt.

Også Jonas Dahl, ham der selv den dag i dag står og virker påtaget forarget over det der nu "afsløres" og angiveligt er blevet holdt så hemmeligt at ingen anede noget som helst, kunne 29.11.2008 skrive "Ove Andersen nævner eksemplet med den overbetaling, privathospitalerne får for fedmeoperationer" - se http://www.jonasdahl.dk/Nyhedstekster/2008/Privathospitaler.html Hvor vidste denne Ove Andersen det fra, og er Jonas Dahl bare helt ualmindelig glemsom ift hvad han selv har skrevet?

For det var jo ingen hemmelighed. Det var fuldkommen erkendt.

F.eks, hvis vi tager fejden imellem Jonas Dahl og Lene Espersen, så foreslog Lene Espersen allerede 21.03.09 at taksterne for privathospitalerne blev sænket med 25% - se http://jp.dk/indland/indland_politik/article1639741.ece altså for 1 år og 9 måneder siden (!!!) Alligevel mener Jonas Dahl regeringen skulle have holdt overbetalingen hemmelig, og han er her i efteråret 2010 "overrasket".

24.12.2008 bakkede politikerne op om at presse privathospitalerne til større konkurrence for at få priserne ned, se http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2008/12/24/012529.htm?rss=true - "Noget kunne tyde på, at vi måske hidtil har givet lidt for mange penge for behandlingerne på de private hospitaler", siger formanden for Folketingets sundhedsuvalg, Preben Rudiengaard fra Venstre.

Og hvorfor taksterne var blevet højere end de "fair priser", det analyserede Ugebrevet A4 i deres udgave 15, april 2008 - http://www.ugebreveta4.dk/da/2008/200815/Baggrundoganalyse/RegeringenForkaelerPrivateSygehuse.aspx Det handlede om at opretholde operations og ventetidsgarantier - staten var gået ind og havde dikteret taksterne, fordi regionerne ikke kunne blive enige med de private sygehuse.

Summa Summarum : Rune Engelbreth ønsker at afmontere den demokratiske model og tjenestemandsmodellen, og inddrage et sladresite som WikiLeaks der formidler stjåle dokumenter og fortrolige oplysninger som en væsentlig politisk aktør i det danske demokrati, uden vælgerne kender hverken hvem der sladrer eller hvorfor. Og det ønsker han på baggrund af en falsk påstand om hemmeligholdelse af overbetaling af de private sygehuse, baseret på enten usædvanlig uvidenhed eller lemfældig omgang med sandheden. Det tog mig i hvert fald ca 2 minutter at finde de ovenstående links på Google, der dokumenterer at det absolut ikke har været nogen hemmelighed, og at også politikere som Jonas Dahl, Villy Søvndal, Margrethe Vestager og Per Clausen har været fuldt vidende om det, i minimum over 2 år.

"Skandalepolitikken" består ikke så meget i at man har overbetalt sygehuse, men mest af alt at de herover nævnte oppositionspolitikere siden i sommers og frem har ladet som om, at de ingenting vidste.

Som sagt kan man sagtens kritisere selve overbetalingen, men at stille sig op her i efteråret 2010, og påtaget forarget fable om at det hele er blevet hemmeligholdt og politikerne er blevet holdt for nar af manipulerende embedsmænd, selvom de dokumenterbart har været fuldt vidende flere år forinden - det er om muligt endnu mere skandaløst. Vær dog lidt ærlige.

Og så burde Rune Engelbreht Larsen nok snart tage på en god lang ferie. Han virker til at trænge til det.

Et vigtigt PS : Engelbreht nævner i indledningen Anders Fogh Rasmussen og Frank Grevil, og hele debatten om grundlaget for at deltage i Irakkrigen.

- "Der er for få whistleblowers og andre godhjertede mennesker, der bidrager til at holde magten i skak i dansk politik. Vi husker alle Fank Grevils mod og samvittighedsfuldhed, da han afslørede over for Berlingske Tidende, at der ikke var overensstemmelse mellem Fogh-regeringens og efterretningstjenestens (FE) vurdering af de påståede masseødelæggelsesvåben i Irak."

Og det var ifølge Engelbreth "magtmisbrug og manipulation med kendsgerningerne". Nej det var da gutte' ej. At Forsvarets Efterretningstjeneste havde en anden fortolkning af trusselsscenariet end Fogh har da intet med "manipulation med kendsgerningerne" at gøre - Anders Fogh Rasmussen kunne da sagtens som politiker have en anden holdning, en ideologisk holdning, end netop embedsmændene i FE. Det er vel hele pointen med politik - netop at besidde holdninger. Og det er derfor det er så utrolig langt ude, at Engelbreth mener det skulle være en god ide at embedsmænd en masse kaster sig ud i hvervet som whisteblowere på et mere end suspekt site som WikiLeaks. Det vil jo afmontere selve demokratiets grundsubstans, hvis apparatet kørte som en maskine hvor teknokrater i sidste ende blot dikterede med en facitliste, hvad der er "rigtigt" eller "forkert". Hvem skal kontrollere de anynome whisteblowere og WikiLeaks? Vælgerne kan i hvert fald ikke.

Skulle de ansatte i SKAT også lække f.eks de 9 sider af Helle Thornings skattesag hun ikke vil offentliggøre? Nej, det ville da ikke holde nogen steder. Det er derfor Engelbreth trænger til ferie - han har helt mistet jordforbindelsen.

I øvrigt : http://tomjensen.blogs.berlingske.dk/2010/04/29/den-rune-engelbrechtske-metode/

Read more...

Skriv en kommentar »

Utrolige dyrevideoer på YouTube

Ja, ved godt det er billigt og trivielt, men nu er det trods alt lørdag og midt i december :-)

Lyrehale (en fugl) der kan imitere bilalarmer, motorsave og kameralyde. Min egen personlige favorit. Det er ganske enkelt utroligt hvordan lyrehalen kan imitiere f.eks en kameramotor eller en motorsav.

Kongepingviner vs. Leopardsæler. Pingvinerne er sindsygt hurtige i vandet, men på land kommer de pudsigt nok til kort overfor leopardsælen

Spækhuggere der strander sig selv for at fange søløver og derefter "leger med maden", men tilsidst meget mystisk sætter søløven fri

Sort panter der kæmper imod gigantisk anaconda, også i vandet. Til sidst kommer en jaguar og tager livet af anakondaen. Temmelig mærkværdig optagelse (irriterende musik, slå lyden fra)

Abe driller og provokerer et par tigre, slår dem i hovedet, trækker dem i halen osv - de ser virkelig frustrerede ud til sidst

The Battle of Krueger, den har de fleste vel set

Read more...

Skriv en kommentar »

Dannebrog forbudt i politi-eleverners klasseværelser

Danmarks-Samfundets logo
dr.dk kunne man 06.12.2010 læse, at et hold politielever to gange hængte et Dannebrog op i deres klasseværelse, og begge gange blev det fjernet igen af skolens ledelse. Ledelsens begrundelse for beslutningen er, at Dannebrog kan sende de forkerte signaler.

- ”Man vil ikke have Dannebrog eller andre nationale symboler hængende, idet de kan misforstås,” skrev ledelsen i et svar til elevernes klasselærer. 

Politieleverne skriver i en mail til DR, at flaget ikke var et forsøg på at signalere eller antyde nogen bestemt politisk orientering. De ville have et flag i klasselokalet, som man ser det på politiskoler i andre EU-lande.

Er der nogen som helt ærligt kan forstå politiledelsens "bekymring"? Hvad er det de mener der skal kunne "misforståes"? Politielevernes ønske om et Dannebrog i klasseværelset ligger da blot i forlængelse af øvrige institutioners brug af flaget. Danske soldater har Dannebrog på uniformen, til eksempel. Der er indført en officiel flagdag - 5 september - for udsendte i statens tjeneste, der inkluderer også udsendte politifolk. Når en dansk udsendt bliver dræbt, kommer vedkommende hjem i en kiste med Dannebrog henover. Sender det også forkerte signaler? Danske skibe føres under dansk flag - man taler endda om at flage dem ud eller hjem. Eller hvad med sportsfolk der løber rundt i arenaen med et Dannebrog, når de en sjælden gang vinder en medalje? Er det også et forkert signal at sende? I Folkekirken flages der helt rutinemæssigt med det danske flag ved dåb, begravelse eller vielse - man kan godt aftale med præsten at Dannebrog eller en Dannebrogs-fane ikke benyttes, men jeg har aldrig hørt om eller kunne finde et eneste eksempel. Og selv på busserne - både de offentlige og privat drevne busselskaber - flages der også helt rutinemæssigt, også uden for flagdage, f.eks ved særlige officielle statsbesøg eller i forbindelse med COP15.

Og ifølge Justitsministeriets bekendtgørelse har alle statslige institutioner pligt til at flage på de officielle flagdage http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/filer/flagdage/flagdage2010.pdf - dem var der 17 af i 2010. Pligten til at flage gælder også politiskolen.

Det er med andre ord helt fjong at have et Dannebrog hængende uden for f.eks en politistation eller en teknisk skole, men kan "misforståes" hvis Dannebrog hænges op i politielevernes klasseværelse?

Hvis politiskolens ledelse så i det mindste havde refereret til nogle af de retningslinier eller sædvane der er for flagning med Dannebrog (der er ingen decideret flaglov) - f.eks hvis elevernes havde brugt et splitflag, demonstrativt havde hængt flaget op før kl 8 om morgenen og taget det ned kl 8, eller havde skrevet tekst eller symboler på flaget - så var det til at forstå. Men eleverne ønsker vel blot et flag fordi de trods alt ender med at blive en del af det danske riges politivæsen, og Dannebrog er jo trods alt Danmarks officielle flag. Ligesom danske soldater opererer dansk politi jo direkte under og for den "danske fane".

Dansk oikofobi (eg hjemstavnshad) har med politiskolens Dannebrogsforbud nået et nyt trist lavpunkt. Danskerne er blandt de allermest flagende folkefærd - det er jo helt normalt at sætte flag uden for døren når der er fødselsdag, danskere bruger dannebrogsguirlander på juletræet eller sætter flag i lagkagen. Der er vel ingen der læser andet ind i det, end det er en tradition, en del af dansk kultur - så der er jo ikke så meget at misforstå.

Baggrunden for den megen flageri skal især findes i 1800-tallets diskussion om national identitet, en brydningstid hvor man mistede land og kongemagt, men samtidig fik nationale digtere som Grundtvig, og fandt nye nationalsymboler som Guldhornene og Dannebrog at samles om. Hvad udad tabes skal indad vindes. 

Personligt kan jeg godt lide Dannebrog, synes faktisk det er et flot flag, flottere end nationalflag med hammer og segl, en kalashnikov eller usædvanligt uharmonisk sammensatte farvenuancer i et republik-flag. Samtidig er Dannebrog vel ét af de ældste flag i verden - vistnok det ældste nationalflag i hele verden. Så det har da bevist sit værd, på en eller anden måde - der er i hvert fald ingen grund til ligefrem at forbyde det.

Faktisk tværtimod - på den officielle flagforenings hjemmeside - Danmarks-Samfundet som der henvises til fra Justitsministeriets hjemmeside (DS er i øvrigt støttet af Kulturministeriet) kan man læse hvorfor - http://www.danmarks-samfundet.dk/download/vejledninger/S%C3%A5dan%20bruges%20Dannebrog.pdf :

Dannebrog vækker følelser. Hos sportsfolk, der vinder medaljer. Hos tilskuere, der tiljubler deres idoler. Hos spejdere, gymnaster og gamle soldaterkammerater. Hos fødselarer, jubilarer og guldbrudepar. Til dåb og begravelser. I Danmark bruger vi flittigt vores flag. På tværs af alle skel er Dannebrog et symbol for fælles-skabet i nationen.

Dannebrog er Danmarks stærkeste nationalsymbol og et af de ældst kendte nationalflag i verden. Flagets blodige historie er, at tusindvis af soldater igennem århundreder er døde eller blevet lemlæstet i kampen for danske værdier og slægter. Flaget gav soldaterne modet og viljen til at kæmpe.

Med tanke på de mange, der har sat livet på spil for at bevare og udvikle det samfund, vi har i dag, skylder vi at benytte Dannebrog med værdighed og respekt.


At påstå at Dannebrog - eller et andet "nationalt symbol" som det formuleres - i et klasseværelse for politielever kan "misforståes" er da en direkte hån imod f.eks den danske modstandskamp under anden verdenskrig, en hån imod de mange krige hvor Danmark tabte tabte yderegnene, men trods alt bevarede "Hovedlandet", som det blev kaldt i 1800-tallet. Danmark kunne såmænd snildt have været svensk, tysk eller efter anden verdenskrig under Sovjettisk besættelse.

Hvorfor de vordende politifolk - som jo trods alt er dem der skal forsvare rigets sikkerhed imod f.eks international terrorisme, beskytte Danmarks grænser, beskytte danske statsborgere eller sikre at demonstrationer foregår i ro og orden - ikke må have et Dannebrog i klasseværelset, det er simpelthen komplet uforståeligt. Tilmed er der jo ingen udenforstående der kan se et Dannebrog hængt op i et klasseværelse - de eneste der således kan "misforstå" er de politielever, der selv har hængt flaget op! Det er ikke blot ulogisk men også at behandle politieleverne som evnesvage børn, der ikke kan forvalte ytringsfrihed. Gad vide om billeder af Britney Spears eller vittighedstegninger også pilles ned?

Måske skyldes politiskoleledelsens beslutning en angst for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der har introduceret begrebet "retten til ikke at blive fornærmet" som en ny menneskeret (helt absurd i sig selv, for man kan jo ikke opstille et objektivt kriterie for personlig fornærmelse). Den dømte i juni 2010 et forbud imod kors i italienske klasseværelser, og sagen er nu under appel. Se http://jp.dk/indland/article2093440.ece - og det vil alt andet end lige kunne betyde, at de 17 europæiske flag der rummer et kors også kan blive forbudt, fordi de kan virke "fornærmende".

Men som professor i statskundskab på Københavns Universitet Ole Wæver, der ikke mener Dannebrog kommer under pres indvender :

- "Jeg gætter på, at Storkammeret (appel-instansen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, red.) ender med at sige, at en skoleklasse er en særlig kategori."

Ja, det virker da logisk - og derfor har politiskolen næppe så meget at frygte, i forbindelse med et uskyldigt Dannebrog politieleverne af egen drift har hængt op i deres eget klasseværelse. Faktisk vil jeg mene, at hvis man bliver fornærmet over Dannebrog, så bør man nok ikke blive dansk politibetjent.

Tilsidst en venlig hilsen til hr. F. Cilius for at have gjort mig opmærksom på denne historie, og for at opfordre til at forfatte et lille blogindlæg om det.

Read more...

Skriv en kommentar »

Related Posts with Thumbnails