Donorbørn - hvad er problemet?

Går dogmatisk værdilære forud for liv?

Man kan i alle medier d. 14.03.09 læse, at det nu for første gang - i Danmark - er lykkedes at skabe et såkaldt "donorbarn". I realiteten handler det om, at det er lykkedes at gøre en kvinde gravid ved hjælp af kunstig befrugtning på en måde, som et dødsygt barn kvinden tidligere har fået kan profitere af.

Donorbørn er en populærbetegnelse for en helt ny lægevidenskabelig disciplin, hvor man prøver at redde liv ved at sikre, at en ny søskende besidder en vævstype som potentielt set kan redde en dødeligt syg storebror eller storesøster, i form af transplantation o.lign.

Man kan læse næsten enslydende historier : I politiken, hvor kilden angives at være Ritzau, Jyllandsposten, kilden er her angiveligt Kristeligt Dagblad, Berlingske, kilde kristeligt dagblad, og endeligt Kristeligt Dagblad hvor der ikke angives nogen kilde. Det er naturligvis Kristeligt Dagblad der har den bedste artikel om emnet, sammen med Berlingske - hvor den er skamløst planket, men det er jo sjovt igen-igen-igen at observere sådan en tour de source ift danske medier. Ritzau har jo også deres kilder, og lur mig om det ikke i det her tilfælde, er Kristeligt Dagblad.

Hele omdrejningspunktet for nyhedsrouladen er naturligvis Etisk Råd. Klavs Birkholm er "betænkelig" ved at et barn bliver lavet med et "bestemt formål" og udtaler : ”Jeg synes, det er et skred i et menneskesyn. Det er frygteligt, at det barn ikke vil kunne svare: "Meningen med mit liv er et mirakel". I stedet bliver det til: "Jeg er blevet til, fordi jeg skal bruges til noget"„

Hvilken virkelighed lever du i, Klavs Birkholm? Mennesket er altid blevet til som følge af et formål. Her kan nævnes i flæng

• At få en arving
• Stifte familie
• Redde ægteskabet
• Holde manden ved fadet, kvinden glemmer pillen
• Bekræfte en kærlighed
• Tilfældighed, ulykke, tvang, uvidenhed
• Ønsket om at blive mor eller far

Der er andre problematikker der kan rejses. Er det i orden at lave "designerbørn"? Jamen - det sker jo hele tiden. Klavs Birkholm er selv et designerbarn - han er et produkt af en omhyggelig nådesløs evolutionær selektionsproces : Hans mor og far har fravalgt millioner af andre mødre og fædre, kun for at skabe ham. Han er et designerbarn, al den stund, at skabelsen af Birkholm ikke er tilfældig. Var hans tilblivelse så forkert? Er det kun i orden hvis den evolutionære selektion sker på et diskotek eller et værtshus - eller med udgangspunkt i den lokale kristne menighed - men forkert hvis den sker i et laboratorium?

Og så er der den menneskelige side af sagen. Forældrene får 2 sunde og raske børn, i stedet for ét dødssygt barn. Er det svært at vælge i den situation? Og hvis man har muligheden for at redde et sygt barn, har man så ikke pligt til at gøre det - med alle midler? Uanset hvilken værdibaseret eller religiøs fraktion man tilhører? Jeg gad godt høre hvor Etisk Råd sætter grænsen. Det er måske "betænkeligt" med et såkaldt donorbarn, men er det ikke "betænkeligt" at lade være, hvis nu man kan, og chancen for at redde sit andet barn er måske 90%? Nej, du må ikke redde dette barn, selvom du kan - det er etisk uforsvarligt!

En helt tredje pointe er menneskets frie valg. Er det forkert at vælge f.eks Per i stedet for Peter, og så få et andet barn, end man havde fået ift Peter - er redningen af det dødssyge barn, donorbarnet skal hjælpe, værre end døden selv? Vil Birkholm mene, at vi aktivt skal vælge døden, blot for at kunne opleve "mirakler"? Er "miraklet" i Birkholms forstand større og højere end livet? Åbenbart. Hvem tænker egentlig på sig selv som et mirakel? Er Birkholms mening - camufleret som en slags pseudoautoritativ ophøjet filosofisk betragtning - dybest set ikke udtryk for en formørket missionskristen bornerthed, hvor man hylder døden og offeret mere end livet i sig selv?

I må tage jer sammen, fra Etisk Råd. Efterhånden er det vanskeligt ikke at være enig med Ammitzbøll.